Liftra, der udvikler, producerer og leverer specialudstyr og ingeniørløsninger til installation, transport og vedligeholdelse af vindmøller, rundede i 2025 for første gang en milliardomsætning.
Omsætningen steg med 41 procent til 1,176 mia. kr., mens nettoresultatet voksede til 124 mio. kr. Den stærke vækst er drevet af stigende efterspørgsel efter virksomhedens teknologier til installation og service af vindmøller samtidig med, at Liftra investerede 53 mio. kr. i udvikling af nye løsninger.