En 51-årig mand har torsdag mistet livet i en arbejdsulykke i Esbjerg.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Ulykken fandt sted på havnen, hvor han blev ramt af en jernbjælke, og det kostede ham livet.
Den afdøde er en 51-årig mand fra Esbjerg Kommune, og hans nærmeste pårørende er blevet underrettet.