NKT har sammen med Transmission Developers (TDI) og Hydro-Québec markeret den officielle idriftsættelse af Champlain Hudson Power Express (CHPE), en mere end 600 kilometer lang højspændingsforbindelse mellem Canada og New York City.
Forbindelsen, der er baseret på HVDC-teknologi, kan levere op til 1.250 MW vandkraft fra Québec til storbyen og forventes at dække op mod 20 procent af New York Citys elforbrug.