Torsdag blev SDU Center for Large Structure Production (LSP) officielt indviet på Lindø. Centret giver forskere, studerende og virksomheder adgang til faciliteter, hvor robotteknologi kan udvikles, testes og demonstreres i industriel skala.
Blandt de nye faciliteter er en af verdens største robotportalkonstruktioner, som gør det muligt for robotter at bevæge sig frit omkring store emner og udføre automatiserede processer på konstruktioner, der normalt er vanskelige at håndtere i forskningsmiljøer.