47 medarbejdere er blevet afskediget hos jernstøberiet Tasso, hvilket svarer til omkring tre fjerdedele af virksomhedens ansatte.
Blandt de afskedigede er seks medlemmer af Dansk Metal. Ifølge formand for Dansk Metal Odense, Mikkel Munk Festersen, skal fyringsrunden ses i lyset af den aktuelle usikkerhed på de globale markeder, som får virksomheder til at udskyde investeringer. Han er dog ikke bekymret for medarbejdernes fremtid.