Det gælder om at udnytte tiden, når markedet står stille, og kunderne tøver med at lægge endelige ordrer. Sådan tænker de hos presseproducenten Hydraulico. Virksomheden sælger presser globalt.
- Vi har skåret ned i medarbejderstaben, men kun ganske lidt. Vi vil gerne bevare vores know-how og kompetencer. Vi ser nedgangen som noget midlertidigt, siger adm. direktør Bjarne Ravn Sørensen, Hydraulico. Virksomheden har i øjeblikket 32 medarbejdere.