Investment AB Latour udvider inden for indeklima gennem et nyt opkøb i Danmark.
Gennem datterselskabet Swegon Group AB har selskabet indgået aftale om at overtage Dantherms aktiviteter inden for boligventilation. Handlen omfatter udvikling, produktion og salg af ventilationsaggregater.
- Boligsegmentet er en vigtig del af vores forretning, og opkøbet af det veletablerede Dantherm-sortiment markerer en milepæl i vores langsigtede strategi. Det styrker vores eksisterende tilbud og gør, at vi kan tilbyde vores kunder et endnu bredere og mere komplet sortiment, siger Eva Karlsson, administrerende direktør i Swegon Group, i en pressemeddelelse.