23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ordreboom hos danske skibsværfter

Alle de største værfter kommer ud af 2013 med sorte tal på bundlinjen, og ordrebøgerne bugner i 2014.

Ifølge Børsen er det et øget fokus på nicher inden for det maritime, der har vist sig at være vejen frem for de danske værfter. Det er blandt andet offshore-industrien, miljøteknologi og fiskefartøjer i den teknologiske elite, der har været med til at sikre værfterne høj aktivitet i 2013.

Et af disse er Karstensens Skibsværft i Skagen, der har ordrebogen fyldt op helt frem til 2016. Ifølge direktør Knud D. Karstensen har Skagen-værftet bevaret sit fokus på fiskefartøjer og ikke hoppet med på bølgen som leverandør til andre nicher som fx offshoresektoren.

- Vi har tværtimod valgt at blive mere og mere specialiserede inden for fiskeriet. Det betyder, at vi kan skræddersy fiskefartøjerne efter rederiernes anvisninger. Det har vist sig at være den rigtige vej at gå for os, siger han til Børsen.

I nabobyen Frederikshavn forklarer administrerende direktør hos Orskov Yard, Jeppe Ørskov, at man i mange år har mærket konkurrencen fra fx billige polske værfter, og at man derfor har været nødsaget til at finde andre styrker end prisen.

Han fremhæver evner som dygtighed og hurtighed som nogle af de parametre, der har været med til at sikre det nordjyske værft succes. Og derudover har Orskov Yard med sin placering tæt på Nordsøen satset hårdt på opgaver til offshoreskibe og borerigge.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web02