Vestas' havvindordre-rekord i første kvartal 2026 lægger fundamentet for en kontrolleret fremgang de kommende år.
Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos AL Sydbank, onsdag i et notat, efter at Vestas tirsdag kunne sætte punktum for den annoncerede ordreindgang i første kvartal 2026.
Den annoncerede ordreindgang landede på samlet 4.151 MW i første kvartal og indeholder to havvindordrer på i alt 2.760 MW. I det kommende regnskab for første kvartal annoncerer Vestas desuden summen af uannoncerede ordrer, som Jacob Pedersen skønner vil ligge på 600 MW, så den samlede ordreindgang lander på omkring 4.750 MW.