Den store perforeringskoncern RMIG med hovedsæde i Ballerup rammer et underskud på 31,3 mio. kr. (4,2 mio. Euro) før skat i 2025.
RMIG har dels tabt omsætning på en PowerToX-kunde, og dels har virksomheden store udgifter på grund af nedlukning og flytning af produktionen i Ballerup.
- Vores salg til PowerToX er faldet drastisk, og det er faktisk forskellen fra året før. Vi ser jo desværre flere brintprojekter, som er gået i dvale, siger adm. direktør Mads Bonde. Han fremhæver, at driften er sund.