Bestyrelsesformand og ejer af Danfoss, Jørgen Mads Clausen, retter en klar opfordring til politikere fra alle partier om at styrke rammevilkårene for danske virksomheder.
Det skriver han i et debatindlæg i Børsen.
Han advarer om, at danske virksomheder gradvist kan flytte investeringer ud af landet, hvis de økonomiske vilkår ikke er konkurrencedygtige. Ifølge Danfoss-ejeren sker sådanne beslutninger sjældent dramatisk, men i stedet gennem en række mindre fravalg over tid, hvor virksomheder vælger at placere projekter og investeringer dér, hvor betingelserne er mest attraktive.