Mens mange virksomheder bøvler med at få en simulering i en digital model af produktionen til at fungere i praksis, så har svejsefolk og robotingeniører gjort det til virkelighed hos Ib Andresen Industri i Langeskov på Fyn. Det har krævet en stor portion stædighed.
Hele forberedelsen til svejsning af et nyt produkt foregår i en avanceret digital model. Når modellen er færdig, og fiksturer skåret ud, skal operatørerne bare lægge emnet op, så kommer der færdigsvejste emner ud. De kalder det "Press play, and walk away".