Vestas satser på at få Pandoras finansdirektør, Anders Boyer, ind i bestyrelsen, når vindmølleselskabet holder generalforsamling den 8. april i Århus.
Det fremgår af indkaldelsen fra selskabet.
Samtidig stiller hele bestyrelsen op til genvalg.
Den består af bestyrelsesformand Anders Runevad, der tidligere var topchef for Vestas, Bruno Stéphane Emmanuel Bensasson, Claudio Facchin, Eva Merete Søfelde Berneke, Helle Thorning-Schmidt, Henriette Hallberg Thygesen, Karl-Henrik Sundström og Lena Marie Olvin.