23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Hædersprisen anerkender det særlige aftryk på branchen

Prisen ved Metal Awards 2026 hædrer den person eller det team, der gennem ansvar, engagement og vedholdenhed har sat et varigt præg på dansk metalindustri
Annonce

Metal Awards 2026 indfører med Metalbranchens Hæderspris en markant anerkendelse af de kræfter, der over tid har været med til at forme og udvikle metalindustrien i Danmark.

Hvor flere af prisens øvrige kategorier har fokus på aktuelle løsninger og nye profiler, retter hædersprisen opmærksomheden mod en indsats, der har vist sin værdi over mange år.

Annonce

Prisen tildeles en person eller et team, som gennem langvarig dedikation, faglig styrke og ansvarlighed har bidraget til branchens udvikling.

Det kan være gennem ledelse, undervisning, teknologisk udvikling eller ved at samle mennesker omkring fælles faglige ambitioner. Fælles for kandidaterne er, at deres indsats har haft betydning ud over egen organisation.

Rækker ud over hverdagen

Et afgørende kriterium for Metalbranchens Hæderspris er modtagerens indflydelse på andre i branchen.

Annonce

Kandidaten skal gennem høj faglighed, vidensdeling eller ved at sætte nye standarder for samarbejde have haft en tydelig positiv effekt på både mennesker og processer.

Det kan være som rollemodel på værkstedsgulvet, som drivkraft i uddannelsesmiljøer eller som initiativtager til nye måder at arbejde sammen på.

Prisen lægger vægt på, at indsatsen har styrket faglig stolthed og bidraget til et mere robust og attraktivt metalfag.

Annonce

De seks priser ved Metal Awards 2026

  • Bæredygtighedsprisen
    Tildeles et projekt, produkt eller initiativ, der markant understøtter den grønne omstilling i metalindustrien gennem ansvarligt materialeforbrug, energieffektivitet eller andre bæredygtige tiltag.
  • Digitaliseringsprisen
    Gives til en virksomhed eller et projekt, der demonstrerer, hvordan digitale værktøjer og teknologier omsættes til øget produktivitet, bedre processer eller stærkere konkurrenceevne i praksis.
  • Årets talent
    Hylder et talent under 35 år, som kombinerer solidt metalhåndværk med nytænkning og aktivt bidrager til at udvikle både arbejdsplads, kolleger og branche.
  • Årets underleverandør
    Uddeles til en underleverandør, der udmærker sig gennem kvalitet, pålidelighed, faglig styrke og stærke samarbejdsevner – og som skaber tydelig værdi for kunder og branche.
  • Metalbranchens hæderspris
    Tildeles en person eller et team med en særlig og varig indsats, der gennem mange år har sat et markant aftryk på dansk metalindustri - fagligt, organisatorisk eller menneskeligt.
  • Prisen for det gode håndværk
    Hylder en person eller et team, der excellerer i teknisk kunnen, præcision og håndværk af højeste kvalitet og formår at forene klassiske dyder med moderne metoder.
Annonce

Udvikling gennem handling

Hædersprisen kan også gives til en person, der konkret har skabt udvikling i metalindustrien.

Det kan være gennem introduktion af ny teknologi, forbedring af arbejdsgange, implementering af bæredygtige løsninger eller ved at etablere samarbejder, som har givet varige forbedringer.

Afgørende er, at nytænkningen er omsat til praksis og har skabt målbare eller tydelige fremskridt i branchen.

Samtidig vægtes modtagerens engagement og ansvar højt. Prisen går til en person, der er kendt for vedholdenhed, faglig troværdighed og evnen til at inspirere kollegaer og samarbejdspartnere.

Annonce

Sådan nominerer du

Nomineringsfasen er allerede i gang, og hvis du kender en, der burde kandidere til prisen, kan du nominere dem på Metal Awards' hjemmeside, som du kan finde her.

Prisen er én af seks, der uddeles ved Metal Awards 2026, som finder sted den 7. maj på Gram Slot.

Aftenen samler branchen til en fælles markering af faglighed, ansvar og innovation og byder også på uddeling af Bæredygtighedsprisen, Digitaliseringsprisen, Årets Talent, Årets Underleverandør og Prisen for det gode håndværk.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|