Energistyrelsen giver grønt lys til, at Thor Havvindmøllepark kan producere strøm.
Tilladelsen gælder i 30 år fra den dag, parken er i drift.
Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Thor Havvindmøllepark er ved at blive opført i Nordsøen ud for Nissum Fjord i Vestjylland. Den har fået sit navn efter byen Thorsminde, som ligger ved Nissum Fjord.