Endnu en omsætningsrekord er sat i Nordjylland.
Orskov Yard har netop præsenteret regnskab for det forskudte regnskabsår 2024/25, der viser ny omsætningsrekord - for fjerde gang i træk.
I konkrete tal: 914 mio. kr. mod 808 mio. kr. året før, der også var rekord for selskabet.
Resultat før skat endte på 121 mio. kr., hvilket er det næstbedste i virksomhedens historie. Men det kunne ikke matche niveauet fra sidste år, hvor resultatet før skat endte på 132 mio. kr.