23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Overflade-branchen opruster på HI-messen

Besøgende på HI-messen i 2027 kan se frem til at gå på opdagelse i et nyt brancheområde skabt af Dansk Overfladeindustri
Annonce

Der bliver meget mere overfladebehandling på 2027-udgaven af HI-messen.

Messen udbygges med et nyt brancheområde dedikeret til overfladebehandling. Brancheforeningen Dansk Overfladeindustri, der er en del af Dansk Industri, står bag området, og ambitionen er at samle foreningens medlemmer på messen i Herning.

I Dansk Overfladeindustri ser man frem at realisere det fælles udstillingsområde i samarbejde med MCH.

- Jeg forventer, at mange af vores medlemmer vil vælge at være aktive udstillere på messen, så der bliver et stort område i hallerne for underleverandører med fokus på vores branche, lyder det fra Morten Lindholt, bestyrelsesleder i Dansk Overfladeindustri og administrerende direktør i Gardit Marine, i en pressemeddelelse.

Han suppleres af vicebestyrelsesleder i Dansk Overfladeindustri og salgsdirektør i Ventherm, Rune Lund Bendixen:

- For leverandørerne til overfladeindustrien bliver det et kæmpe løft, at vi fremover bliver en del af så stor en messe. Det sikrer, at mange af vores kunder og potentielle kunder vil kigge forbi Dansk Overfladeindustris område til en snak om den nyeste udvikling i branchen.

Også hos MCH er forventningsglæden stor forud for det videre forløb.

- Vi er rigtig glade for den tillid, som Dansk Overfladeindustri viser os, og jeg er overbevist om, at vi sammen kan skabe et flot og gennemarbejdet brancheområde. Med denne tilføjelse og udvidelse af underleverandørsektoren styrkes HI-profilen, og det er naturligvis særdeles glædeligt - det er en udvikling med perspektiver i og en udvikling, der gør messen attraktiv for endnu flere, konstaterer HI-projektleder Sisse F. Merrild Nielsen.

HI-messen finder sted i MCH Messecenter Herning den 5.-7. oktober 2027. 

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|