Efter halvandet års ventetid er den danske virksomhed SkyPro Propulsion A/S nu klar til at etablere sin produktion af artilleri-raketter på dansk jord.
Virksomheden har fået de nødvendige statslige tilladelser, oplyser den i en pressemeddelelse.
Derfor kan etableringsfasen påbegyndes, hvor der skal ske opbygning af produktionslinjer og ansættelse af cirka 110 medarbejdere.