I sensommeren og efteråret 2024 tikkede der et brev ind hos 135 danske virksomheder. Et brev, der ved første gennemlæsning nok ville få de fleste til at spærre øjnene op.
Afsenderen var Erhvervsstyrelsen. Det var et tre sider langt påmindelsesbrev om risikoen for sanktionsbrud ved omdirigering af varer til Rusland eller Belarus. Kort forinden, nærmere bestemt den 1. juli, var nye sanktioner mod netop Belarus trådt i kraft.