Faaborg Værft A/S kan se tilbage på et særdeles positivt regnskabsår 2024/2025, hvor både omsætning og indtjening er steget markant. Bundlinjen er mere end fordoblet sammenlignet med året før, drevet af høj aktivitet og lukrative ordrer til en række tyske virksomheder.
Bruttofortjenesten voksede med 49 procent til 17,7 mio. kr., mens driftsresultatet blev mere end fordoblet til 11,3 mio. kr. Årets resultat efter skat endte på 9,0 mio. kr., hvilket svarer til en fremgang på hele 126 procent i forhold til sidste år.