Den administrerende direktør i Lego, Niels B. Christiansen, har torsdag fået prisen som Årets Leder, som hvert år uddeles af den faglige organisation Lederne.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Bodil Nordestgaard Ismiris, som er administrerende direktør i Lederne, fremhæver, at Lego under ledelse af Niels B. Christiansen har fordoblet sin omsætning og styrket sin position globalt.