23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

Dansk gummiproducent leverer til genoprustningen

Kvalitet vejer tungt i kombination med tempo og fleksibilitet, når Forsvaret vælger leverandører. Gravlund Rubber Solutions lever op til alle tre kriterier og leverer allerede direkte og indirekte til Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Mens genoprustningen tager fart, vokser behovet for pålidelige danske leverandører, der kan levere hurtigt og i høj kvalitet. Én af dem er Gravlund Rubber Solutions, hvor ejer og direktør Mads Gravlund ser en tydelig bevægelse i markedet.

“Vi leverer allerede direkte til FMI, og vi kan godt mærke, at der er kommet mere efterspørgsel. Der sker virkelig meget lige nu,” siger han.

Virksomheden i Ballerup har igennem årtier specialiseret sig i støbte gummikomponenter til industri, energi og infrastruktur – og i stigende grad også til forsvarsmateriel. Leverancerne spænder fra vibrationsdæmpere og gummibøsninger til støbte pakninger og beskyttelsesgummi til droner, radar- og sonarudstyr.

“Vi laver alt inden for gummi – både støbt og bearbejdet. Mange af delene bruges til at beskytte eller stabilisere udstyr, der skal kunne tåle ekstreme forhold,” forklarer Mads Gravlund.

Han fortæller, at Gravlund Rubber Solutions i stigende grad også deltager i udviklingsfasen af nye produkter, når Forsvaret eller dets underleverandører efterspørger komponenter, der endnu ikke eksisterer.

“Ofte får vi en tegning eller en idé til et helt nyt produkt. Så udvikler vi en støbeform og hjælper med at finde den rigtige gummikvalitet. Det kan være til helt nye applikationer, hvor kravene ikke er defineret endnu,” siger han.

Vi laver alt inden for gummi – både støbt og bearbejdet. Mange af delene bruges til at beskytte eller stabilisere udstyr, der skal kunne tåle ekstreme forhold.

Mads Gravlund, ejer og CEO hos Gravlund Rubber Solutions

Tempo, kvalitet og fleksibilitet

Selv om virksomheden allerede leverer direkte til Forsvaret og til relaterede underleverandører, er ambitionen at udbygge positionen. Ifølge Mads Gravlund ligger styrken især i virksomhedens egen fabrik i Ballerup, hvor fleksibilitet og tempo er kvaliteter, der er afgørende i den nye sikkerhedspolitiske virkelighed.

“Forsvaret kom for nylig med et beslag til en støddæmper, som de kun skulle bruge én af. Det lavede vi hurtigt som prototype, og nu er de i gang med at teste det. Det er dér, vi står stærkt – vi kan reagere hurtigt, også på små serier,” siger han og tilføjer, at kunderne altid kan komme forbi produktionen i Ballerup og se den første prøve.

Mads Gravlund peger på, at mange projekter handler om vedligeholdelse og ombygning af eksisterende materiel, hvor hurtig levering også er afgørende. Her kan virksomheden producere 100 pct. matchende produkter, så man springer den ofte lange ventetid på originale komponenter over.

“Et godt eksempel er nogle bøsninger til køretøjer, som Forsvaret ellers skulle have hjem fra USA. Vi kunne levere præcis det antal, de havde brug for og langt hurtigere.”

Kvalitet dokumenteret i tre ISO-standarder

Gravlund Rubber Solutions har desuden stærke kompetencer i at analysere og genskabe gummiblandinger, så nye komponenter matcher gamle materialer én-til-én.

“Vi arbejder med over 100 forskellige gummiblandinger og kan yderligere få analyseret og genskabt en gummitype ud fra den originale gummidel. Det betyder, at vi kan hjælpe kunderne med at finde den helt rigtige sammensætning, uanset om det handler om varme, tryk eller kemisk belastning,” pointerer han.

Virksomheden er samtidig ISO-certificeret i tre standarder, som dækker både kvalitet, miljø og arbejdsmiljø – et vigtigt signal i en sektor, hvor sporbarhed og dokumentation er afgørende.

Selv om virksomheden ikke eksporterer direkte til andre NATO-lande, deltager den på messer med internationale besøgende og ser potentiale for vækst.

“Vi udstillede på DALO-messen – FMI’s Industridag - i år, hvor der var mange udenlandske repræsentanter. Vi kan sagtens se det scenarie for os,” siger Mads Gravlund.

Om Gravlund Rubber Solutions

Vores speciale er udvikling og produktion af støbte gummikomponenter, ligesom vi har stor ekspertise indenfor udstansede og skårne pakninger. Vi rådgiver om udformning, funktionalitet og materialevalg baseret på mere end 75 års erfaring i gummibranchen.

Kilde: Gravlund Rubber Solutions

BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|instance-web02