Ståldistributøren Tibnor styrker nu sin position på det danske marked med en satsning indenfor armeringsstål. To nye sælgere er blevet en del af teamet, og samtidig planlægger virksomheden at øge sit lager for at imødekomme en stigende efterspørgsel fra entreprenørsegmentet.
- Vi ser et betydeligt vækstpotentiale inden for entreprenørsegmentet og armering generelt. Det er et område, hvor vi har stærke konkurrenter, men også et marked, hvor Tibnor har både størrelsen, kompetencerne og viljen til at tage en mere central rolle fremadrettet, fortæller salgschef hos Tibnor, Thomas Munk Gaede, i en pressemeddelelse.