23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danmark i AI-top, men manglen på hænder presser produktionsvirksomheder

Ny rapport viser, at manglen på AI-kyndige medarbejdere er udbredt i produktionsvirksomheder

AI er for mange danskere blevet en fast følgesvend i det daglige arbejde.

Men selvom de nye teknologier lover hurtigere og smartere måder at arbejde på, så halter det stadig med udbredelsen og forståelsen, ikke mindst i de nordiske produktionsvirksomheder.

En ny global rapport fra IFS, baseret på svar fra 800 ledende beslutningstagere i produktionsindustrien, viser, at Norden og Danmark er verdensførende inden for AI, da 37 procent af produktionsvirksomhederne har fuldt integreret og skaleret teknologien i deres driftsfunktioner.

Næsten halvdelen af virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft og de rette kompetencer, mod knap 40 procent på verdensplan. Samtidig har kun tre ud af ti høj tillid til deres forsyningskæder, blandt andet fordi det er svært at finde specialiseret personale.

Efteruddannelse og opkvalificering er ikke bare vigtigt, det er ofte afgørende. Uden folk, der kan bruge AI i praksis, bliver det svært at drive en sund forretning

Jesper Illum, landechef for IFS i Danmark

- Produktionsvirksomheder er i dag kendetegnet ved, at medarbejderne generelt er lidt oppe i årene, og samtidig er der mange steder ikke meget mekanik tilbage, da stadigt mere bliver automatiseret og digitalt. Det skaber udfordringer på tværs af virksomheden, siger Jesper Illum, landechef for IFS i Danmark.

Han peger samtidig på, at industrien mangler medarbejdere, der i praksis kan forbinde mekanik og produktionsmaskiner med digital teknologi og få AI, sensorer og udstyr til at arbejde sammen.

Øget arbejdsbelastning

Konsekvenserne af denne mangel er da også til at tage at føle på. Ifølge rapporten rammer manglen på kvalificeret arbejdskraft direkte ind i produktiviteten. Næsten hver anden virksomhed oplever lavere effektivitet og langsommere indførsel af ny teknologi, og over halvdelen af de adspurgte virksomheder oplever øget arbejdsbelastning hos medarbejderne. Det er ikke kun et rekrutteringsproblem, men også en driftsrisiko, der påvirker bundlinje.

– Skal man drive virksomhed i fremtidens industri, er det vigtigt at investere i de medarbejdere, man allerede har. Efteruddannelse og opkvalificering er ikke bare vigtigt, det er ofte afgørende. Uden folk, der kan bruge AI i praksis, bliver det svært at drive en sund forretning, siger Jesper Illum.

IFS' rapport viser også, at de nogle af de mest efterspurgte kompetencer i fremtidens produktion bliver evnen til at forstå og bruge data, samarbejde med intelligente systemer og arbejde på tværs af mekanik og digital teknologi. 

Ifølge Jesper Illum betyder ikke, at de klassiske fagroller ikke forsvinder, men de bliver mere digitale og analytiske.

- Man får i høj grad brug for folk, der kan tænke ud af boksen, og som både kan rådgive ledelsen og omsætte det til handling på gulvet eller direkte til produktionsapparatet, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|