23948sdkhjf

Ugens grin: Findes julemanden?

Få en god start på ugen med mandagens skæve indslag fra redaktionen bag Metal Supply.
Juletid er gavetid, og vi ved alle, hvem der kommer med dem. Men ingeniører skal selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved alt – også julemandens eksistens.

1) Der er ca. 2 milliarder børn (personer under 18) på jorden. Imidlertid skal julemanden ikke besøge muslimer, hinduer, jøder eller buddhister, hvilket reducerer antallet til 15 procent eller 378 millioner. Med et verdens-gennemsnit på 3,5 børn pr. husstand er der altså 108 millioner husstande at besøge, idet vi antager, at der er mindst ét artigt barn i hver husstand.

2) Julemanden har på grund af jordens forskellige tidszoner og rotation, ca. 31 timer at klare sit arbejde i, idet vi antager, at han rejser fra øst mod vest, hvilket ville være logisk at gøre. Det svarer altså til, at han besøger 967,7 husstande pr. sekund. Det vil sige, at for hver kristen husholdning med et artigt barn har julemanden ca. 1/1000 sekund til at parkere slæden, springe ud og hoppe ned gennem skorstenen, fylde sokkerne, der hænger på kaminen, anbringe de resterende gaver under træet, spise det slik der er lagt frem til ham, kravle op igen gennem skorstenen, hoppe op i slæden og fortsætte til det næste hus.

Idet vi antager, at alle husstande som skal besøges er jævnt fordelt (det ved vi selvfølgelig, at de ikke er, men vi vil antage det til brug for beregningerne), er der ca. 1 km mellem hvert hus i gennemsnit. Det giver en samlet rejse på ca. 100 millioner km, hvor toiletbesøg og pauser dog fraregnes. Det vil sige, at Julemandens slæde flyver ca. 1.000 km i sekundet eller 3.000 gange lydens hastighed.

Til sammenligning kan nævnes, at det hurtigste menneskeskabte fartøj nogensinde, rumsonden Ulysses, flyver ca. 50 km i sekundet. I øvrigt kan et konventionelt rensdyr max. løbe ca. 30 km i timen.

3) Nyttelasten i slæden er et andet interessant aspekt. Vi antager, at hvert barn minimum får et lego-sæt af mellemstørrelse (1 kg), skal slæden medtage over 500.000 tons, julemanden selv ikke medregnet. På land kan et normalt rensdyr max. trække ca. 200 kg. Selv hvis vi antager, at de specielle flyvende rensdyr kan trække ti gange denne vægt, kan opgaven ikke klares med otte eller ni - julemanden ville have brug for 360.000 rensdyr. Dette vil, sammen med gaverne bringe slædens samlede vægt op på ca. 600.000 tons.

4) 600.000 tons, som flyver med 1.000 km i sekundet skaber en enorm luftmodstand. Dette ville opvarme rensdyrene på samme måde som en meteor, der kommer ind i jordens atmosfære. De to fører-rensdyr ville hver absorbere en energi på 14.300 trilliarder joule pr. sekund, eller 14.300 trilliarder watt. De ville simpelthen brænde op øjeblikkeligt, og rensdyrene bagved ville blive udsat for overlydsbrag og derefter selv brænde op. Den samlede rensdyrflok ville være brændt af i løbet af 4,26 tusindedele af et sekund, det vil sige ca., når julemanden er nået til det femte hus.

Men det kan i øvrigt være lige meget, for idet julemandens slæde accelererer fra 0 til 1.000 km/s på 1/1.000 sekund, vil alle i slæden blive udsat for en kraft 17.500 gange stærkere end tyngdekraften. En julemand på 150 kg (vægten skønnet ud fra eksisterende billedmateriale) ville blive naglet til bagenden af slæden svarende til en vægt på ca. 3 millioner kg, hvilket øjeblikkeligt ville knuse hvert et ben i hans krop og forvandle ham til en gang splat.

5) Konklusionen er derfor, at hvis julemanden nogensinde har eksisteret, er han død nu.

Kender du en sjov historie eller en god vittighed?
Metal Supply opfordrer alle læsere til at sende vittige – gerne brancherelaterede – historier og indslag til redaktionen.

Tip os via mail med ”Ugens Grin” i emnefeltet. Bliver dit bidrag udvalgt, kommer det med i mandagens nyhedsbrev sammen med dit navn og et link til din virksomhed.

Læs flere ugens grin
En ordentlig julefrokost
Luksus-julefrokost
Marketing for dummies
En udspekuleret sælger
Politik i en nøddeskal
En sælger med fart på
Hvis alle var som bankfolk
God forretningssans
Udspekulerede advokater
Når ingeniører prioriterer
Begå aldrig den samme fejl to gange
Rimeligheden i skat
Hjerner til salg
Gå uden om skattevæsenet
Usaglig fyring
Hemmeligheden er markedsføring
Udnyt dine spidskompetencer
Problemer på jobbet
En vanskelig opgave
Lean er løsningen på alt
Hørt til jobsamtalen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096