Mineselskabet Greenroc Strategic Minerals er i dag kommet et skridt nærmere at genåbne den over 100 år gamle grafitmine i Amitsoq i Grønland.
Danmarks eksport- og investeringsfond EIFO har nemlig givet tilsagn om et lån på 5,2 mio. Euro, eller 39 mio. kr. til mineselskabet.
Lånet skal dels bruges til at udvikle minen, og dels til at starte et pilotanlæg i Europa, som skal producere aktivt anodemateriale af grafit.