Efter at have stået alene i spidsen for underleverandøren NSM i mere end 15 år har Lars Evald nu inviteret en ny direktør og medejer inden for.
Det er Michael Friis, der er blevet medejer af Kolding-virksomheden, og samtidig komme han også til at beklæde posten som administrerende direktør.
- Jeg har valgt at gøre det, fordi jeg kan se, at vi skal op i næste gear. Jeg er jo selv 65, og selvom jeg regner med, at jeg skal arbejde de næste fire-fem år, skal man tænke i god tid, hvad det næste skal være. Jeg har længe godt kunnet tænke mig at få en kompagnon ind, lyder det fra Lars Evald.