Seasight Davits, der har hjemme i Ringkøbing, står over for en betydelig opgave.
Virksomheden skal levere 68 specialdesignede kraner til den tyske havmøllepark Nordlicht 1. Ordren løber op i et tocifret millionbeløb. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Nordlicht 1 bliver en af Tysklands største offshore vindmølleparker og forventes at være i drift i 2028. Parken er placeret omkring 85 kilometer nord for øen Borchum i den tyske del af Nordsøen, og får en kapacitet på 980 MW.