Efter automationsvirksomheden Proinvents konkurs i september har konkurrenten PJM købt centrale dele af boet.
Overtagelsen omfatter fire medarbejdere, udvalgte kundeprojekter og dele af den tekniske vidensbase, der tidligere lå hos Proinvent.
– Det er et spørgsmål om dels at overtage nogle medarbejdere, som sidder inde med nogle gode kompetencer, som passer godt ind i forhold til vores strategi om fokus på medico- og pharmasegmentet, hvor Proinvent også har arbejdet, siger PJM’s administrerende direktør, Benny Smith, i forbindelse med overtagelsen.