23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Smede og industriteknikere får nyt udstyr for millioner

Nordea-fonden har med mere end 3 mio. kr. støttet indkøb af nyt udstyr på Learnmark Tech
Annonce

- Svejserobotter tænker ikke selv. Derfor er det vigtigt, vi har dygtige smede, som kan programmere dem.

Sådan siger Mille, der er i lære som smed. Hun er i øjeblikket på hovedforløb 2 på Learnmark Tech, hvor hun har haft tid til at lære skolens nye svejserobot at kende. Hun ser mange fordele ved at arbejde med en svejserobot – både fordi den effektivt kan svejse mange identiske opgaver, og fordi den nemt kan svejse svære vinkler.

Annonce

Mille er en af de mange smede- og industriteknikerelever på Learnmark Tech, som får glæde af de nye højteknologiske maskiner, som skolen det seneste år har købt med generøs støtte på i alt 3.081.334 kr. fra Nordea-fonden.

Det drejer sig om en kantbukker og en laserskærer fra Amada, en SLS Formlabsprinter, svejseapparater fra Migatronic samt svejserobotter Migatronic og Bøhler. Det oplyser skolen i en pressemeddelelse.

Annonce

Nordea-fonden har også støttet efteruddannelse af lærerne. De tager et pædagogisk diplom-modul på Via University College, som ifølge uddannelsesleder Jacob Bismuth får mærkbar betydning for undervisningen.

- Faglærerne får grønne handlekompetencer, så de er med til at bære undervisningen ind i en mere bæredygtig fremtid – og det bliver elevernes store gevinst i det lange løb, understreger Jacob Bismuth.

Stor opgradering fremtidssikrer uddannelserne

Med opgraderingen af maskinparken på uddannelserne til smed og industritekniker er de nu både fremtidssikrede, og eleverne kommer til at arbejde ved maskiner, der enten svarer til eller er mere moderne end de maskiner, de arbejder med i de virksomheder, hvor de er i lære.

Annonce

- Med vores nye kantbukker har vores værksted fået en stor opgradering, efter vores gamle kantbukker fra 1980´erne er blevet skiftet ud. Det samme gælder for den nye fiberlaserskærer, hvor eleverne får stor viden om og erfaring med at arbejde med CNC-bearbejdning, siger Jacob Bismuth.

- Det er blevet lidt federe

Smede- og industriteknikereleverne har taget godt imod de nye maskiner, og de oplever, at undervisningen på skolen nu ligger tæt på det arbejde, de udfører i de virksomheder, hvor de er i lære.

Annonce

En af dem, der har oplevet det, er Emil, der er smedelærling.

- Den nye kantbukker sparer mig for overflødige arbejdsgange, fordi jeg kan tegne og rette direkte i programmet – det er blevet lidt federe at gøre det hele, fortæller han.

Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|