Der var 80.000 besøgende på årets internationale messe for metalindustrien, EMO-messen i Hannover, som sluttede i fredags. Det er lidt mindre end i 2023, hvor messen trak 92.000 besøgende.
Tilsvarende er der også en mindre tilbagegang i antallet af udstillere, fra 1800 til 1630.
Det faldende antal kan give bekymring hos nogen om, at "messer er fortid", men det virker ikke sådan, når man deltager på EMO-messen. Det er helt tydeligt, at deltagerne bruger messen flittigt til at vedligeholde og udvide deres netværk. Det er her man møder kunder, forhandlere og tidligere kolleger.