Fom Technologies vil rejse nye millioner gennem en aktieudvidelse.
Selskabet har allerede modtaget tilsagn om tegning af nye aktier for minimum 13 mio. kr. og sigter mod et maksimalt bruttoprovenu på 23,76 mio. kr.
Det oplyser Fom Technologies i en meddelelse til First North-børsen.
- Provenuet fra en forventet fortegningsretsemission skal blandt andet anvendes til at styrke selskabets kapitalstruktur, for fortsat at kunne opretholde et forsvarligt kapitalberedskab. Ved opnåelse af den forventede minimumstegning for 13 mio. kr. i en fortegningsretsemission vil Fom Technologies have tilstrækkelig driftskapital til mindst de næste 12 måneder ved det nuværende aktivitetsniveau, skriver selskabet i meddelelsen.