23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danmarks største havmøllepark når milepæl

Alle 72 monopæle er nu installeret i havmølleparken Thor, der med sine 1,1 GW kapacitet bliver Danmarks største.

- Vi er stolte over, at vi på blot fem måneder har installeret alle møllefundamenter til Danmarks største havvindmøllepark. Det viser styrken i vores gode samarbejde med leverandører og myndigheder samt den solide erfaring, vi bringer til projekter af denne skala, siger Pernille Haaning, country chair Denmark hos RWE, i en pressemeddelelse.

Fundamenterne er omkring 100 meter lange og vejer op til 1.500 ton hver. De blev transporteret via skib fra havnen i Eemshaven i Holland til anlægsområdet for Thor i Nordsøen, cirka 22 kilometer ud for Jyllands vestkyst, og installeret af Jan De Nul og installationsskibet ’Les Alizés’.

I stedet for at anvende et fundament med et separat overgangsstykke imellem fundamentet og møllens tårn blev hvert fundament forlænget, og såkaldte sekundære stålkonstruktioner, som for eksempel bådlandinger, monteres på havet. Sekundære stålkonstruktioner til fundamenterne håndteres fra Thyborøn Havn, og installationsarbejdet vil blive afsluttet senere på året.

Installationen af møllerne er planlagt til at blive udført fra Esbjerg Havn fra begyndelsen af 2026. Når Thor Havvindmøllepark er fuldt operationel i 2027, vil den kunne producere strøm svarende til én million danske husstandes gennemsnitlige forbrug.

Thor Havvindmøllepark er et fælles projekt mellem RWE (51 procent) og Norges Bank Investment Management (49 procent). RWE er ansvarlig for opførelsen og driften gennem hele havvindmølleparkens levetid.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047