Den danske kabelproducent NKT er blevet udpeget som foretrukken leverandør til kabelprojektet Eastern Link 3, der skal bygges mellem Skotland og England.
Det er de britiske netejere SSEN Transmission og National Grid Electricity Transmission, der har valgt NKT som leverandør af et 525 kV kabelsystem baseret på jævnstrømsteknologi.
AnnonceKabelruten forventes at få en samlet længde på cirka 680 km og vil omfatte både on- og offshore-sektioner. Det oplyser NKT i en pressemeddelelse.
- Denne milepæl markerer en fortsættelse af vores stærke samarbejde med SSEN Transmission og National Grid Electricity Transmission. Samtidigt understreger den vores langsigtede engagement i at støtte udviklingen af Storbritanniens transmissionsnet gennem vores vidtrækkende erfaring med store HVDC-projekter, siger Claes Westerlind, CEO i NKT.
AnnonceEGL3 spiller en vigtig rolle i det omfattende, britiske investeringsprogram, der har til formål at opgradere elnettet for at sikre stabil levering af elektricitet fra vedvarende energikilder i Storbritannien.
AnnonceParterne indleder nu kontraktforhandlinger med henblik på at indgå en endelig aftale.
Annonce Annonce
