23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FLSmidth lander storordre

FLSmidth skal levere verdens største anlæg til filtreret tailings til et nyt højteknologisk jernmalm-anlæg i Indien. Anlægget skal bruges til håndtering af affaldsstoffer ved udvinding af jernmalmen.

Det er den fjerde ordre på blot ni måneder, som den danske teknologikoncern har modtaget fra en strategisk partner i den indiske mine- og stålindustri. Ordren omfatter kerneteknologi til et af verdens mest effektive og bæredygtige anlæg til forædling af jernmalm.

Det oplyser FLSmidth i en pressemeddelelse.

- At vinde denne strategiske ordre er endnu et stolt øjeblik for FLS. Sammen med kunden fortsætter vi med at flytte de teknologiske grænser for størrelse og ydeevne i hele processen. Når alle FLS-teknologier er installeret og i drift, vil dette anlæg blive et af verdens største, mest effektive og højst ydende jernmalm-anlæg med konkrete bæredygtige fordele i form af energi- og vandbesparelser til kunden, udtaler Julian Soles, products business line president hos FLSmidth.

Ordren inkluderer 22 horisontale bæltefiltre på 4,2 meter og 162 kvadratmeter – de største af deres slags – samt 12 højhastighedsfortykkere med en diameter på 12 x 55 meter. Leveringen er planlagt til 2026.

Projektet markerer et vigtigt skridt for FLSmidths strategi om at levere løsninger, der reducerer miljøpåvirkning gennem forbedret vandgenvinding og energieffektivitet i minedriften.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063