23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Klejnsmede-lærling skifter Bjerringbro ud med Tanzania

Mads Hedegaard Sørensen, der er i lære hos Belki, kan se frem til en oplevelse for livet, når han skal på udvekslingsophold i Tanzania

Mads Hedegaard Sørensen er 18 år, bor i Bjerringbro, og så er han smedelærling hos Belki.

Inden han begyndte her, gik han på grundforløb 1 på Mercantec i Viborg, hvor han prøvede forskellige retninger, inden han fandt frem til smedelinjen.

- Jeg syntes, det var fedt at prøve smedearbejdet, og det er heller ikke en helt ny verden for mig, fordi min far er uddannet smed, siger han i en pressemeddelelse.

Allerede inden han valgte at gå smede-vejen, var han fascineret af smedebranchen – især arbejdet med rustfri stål og TIG-svejsning.

Efter skoleperioden havde Mads Hedegaard Sørensen lidt udfordringer med at finde en læreplads, men han valgte at kontakte Belki i Rødkærsbro, for han havde researchet sig frem til, at det var en af de virksomheder, der arbejder med netop TIG-svejsning.

- Jeg vidste, at jeg gerne ville arbejde med rustfri, og heldigvis havde Belki en lærlingeplads til mig, siger han.

Kilimanjaro og safari

Ud over arbejdet på værkstedet venter en særlig oplevelse for Mads: et praktikophold på seks uger i Tanzania.

- Jeg har aldrig været i Afrika før, og det bliver spændende at se, hvordan det er der i forhold til herhjemme i Danmark. Vi skal bo hos lokale og arbejde i en virksomhed, der laver transformatorer. Heldigvis bliver der også tid til at se Kilimanjaro, hvis det er skyfrit, og tage på safaritur, fortæller Mads Hedegaard Sørensen.

Turen arrangeres og betales af Mercantec i Viborg, som har sendt lærlinge til Tanzania i mange år.

Efter hjemkomsten fra Tanzania begynder han på hovedforløb 2, og når læretiden på godt fire år er overstået, kan han altså kalde sig rustfast klejnsmed.

Virkelig stå på egne ben

Selv om Belki altså må undvære Mads Hedegaard Sørensen i seks uger, bakker Stefan Møberg, administrerende direktør og medejer af Belki, 100 procent op, når en af deres lærlinge får mulighed for at hente inspiration i andre dele af verden.

- Den læring, de får på disse ture, er umulig at få hjemme. Her skal de virkelig stå på egne ben, de skal begå sig i en helt anden kultur, end de er vant til, og på en arbejdsplads i et land, hvor de ikke behersker sproget. Der er heller ingen tvivl om, at mange ting på arbejdspladsen foregår på en anden måde end derhjemme, siger han.

Stefan Møberg har et lille håb om, at blandt andet muligheden for et ophold i udlandet kan være med til at øge interessen for at uddanne sig til smed. For lige som i mange andre brancher er det ingen hemmelighed, at Belki oplever udfordringer med at have uddannet arbejdskraft nok.

- Jeg vil sige, at som virksomhed kan man ikke tillade sig at springe over det med at bidrage til at uddanne nye smede. Af de 22 medarbejdere, vi har for nuværende, er der tre smedelærling og otte smedesvende, og vi synes, det er en rimelig fordeling. Det burde alle håndværksvirksomheder kunne være med på – 1 til 3, siger Stefan Møberg.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047