23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Grundfos skifter ud i koncernledelsen

Grundfos har den 1. september udnævnt ny HR-koncerndirektør, chief human resources officer.

Det drejer sig om den 47-årige Anne Grønbjerg, der er rekrutteret internt, og som senest har været vice president for solutions & marketing i Grundfos’ CBS-division, der hovedsageligt leverer vand- pumpeløsninger til større bygninger som hospitaler og kontorbygninger. Det oplyser pumpeproducenten i en pressemeddelelse.

Anne Grønbjerg, der har en HD i organisation og ledelse fra Copenhagen Business School, har siden 2016 været ansat hos Grundfos, hvor hun har haft flere ledelsesroller. Hun har desuden erfaring fra Maersk Line, Danfoss og KPMG inden for blandt andet shipping, kommunikation, HR, salg og forretningsledelse.

Som HR-direktør får Anne Grønbjerg ansvaret for virksomhedens globale HR-strategi, og hun indtræder i Grundfos’ øverste ledelse.

Grundfos CEO Poul Due Jensen har store forventninger til sin nye kollega i ledergruppen.

- Jeg er utroligt glad for, at Anne har sagt ja til jobbet som vores nye HR-direktør. Med hendes store kendskab til Grundfos’ kultur, hendes værdibaserede lederskab samt hendes stærke strategiske egenskaber kan jeg ikke forestille mig en bedre kvalificeret person til jobbet, siger Poul Due Jensen.

Anne Grønbjerg har de seneste år boet i Singapore, og sammen med familien flytter hun til Danmark ved udgangen af 2025. Hun ser frem til for alvor at komme i gang i sin nye stilling.

- Det er en vigtig rolle, som jeg træder ind i. Det gør jeg med en stor ydmyghed og bevidsthed om, at det er en rolle, hvor jeg er med til at passe på og udvikle Grundfos. Jeg er stolt over at have fået denne spændende mulighed, siger hun.

- Et stærkt HR-team er rygraden i enhver succesfuld organisation og sikrer, at både forretningen og medarbejdere trives. Jeg glæder mig til at være med til det videre arbejde med at fremtidssikre vores organisation, så vi også fremover kan levere fantastiske pumper og løsninger til vores kunder og være en arbejdsplads i verdensklasse, lyder det fra Anne Grønbjerg.

Anne Grønbjerg afløser Mirjam Baijens, som stopper efter 3½ på posten.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Navnenyheder Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062