HI-messen 2025
Robotterne kommer. Det har vi hørt i årtier. Men nu begynder de at ligne mennesker.
Det var i hvert fald en af forudsigelserne, da International Federations of Robotics i starten af året skulle udpege fem robottrends for 2025. Humanoide – eller menneskelignende – robotter var en af de tendenser, vi skulle holde øje med.
Det lyder som noget taget ud af en science fiction-film. Film som Star Trek, Terminator og Star Wars har næret vores fantasier om de menneskelige robotter i årtier, så ideen robotter er ikke ny.
Mangel på arbejdskraft kræver mere teknologi
Men det er ikke længere science fiction – de humanoide robotter er her allerede, fortæller Søren Peter Johansen, der er faglig leder på Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. Og som med så meget anden udvikling er det store tech-nationer som Kina og USA, der er frontløbere.
- I Kina er de nu blevet ramt af deres étbarns-politik. Det vil sige, at de har færre unge mennesker, der kan stå inde på deres fabrikker og køre produktion, og de har færre unge mennesker, der kan tage sig af den store befolkningsgruppe, der er blevet gamle nu. Så de kigger på at få noget teknologi til at klare det. Det er så blevet humanoide robotter, fordi den verden vi befinder os i, den er jo skabt af mennesker til mennesker, forklarer Søren Peter Johansen.
Han eksemplificerer det med, at mange opgaver – for eksempel i industrien – er designet, så de kan løses af mennesker med to arme, to ben og synsevne. Netop derfor giver det mening at genskabe de evner i robottens verden. Så vil de kunne løse forskelligartede opgaver og ikke som i dag, hvor robotarme løser ensidigt gentagne opgaver.
- Det er egentlig meget naturligt, at man udvikler sådan nogle teknologier som humanoide robotter. Så skal de bare være generelle robotter, så man kan sætte dem til lidt af hvert. For ellers er det meget billigere og mere effektivt at sætte nogle robotarme ind og nogle stationære visionkameraer, siger Søren Peter Johansen.
Det er egentlig meget naturligt, at man udvikler sådan nogle teknologier som humanoide robotter. Så skal de bare være generelle robotter, så man kan sætte dem til lidt af hvert.
Søren Peter Johansen, faglig leder på Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi
Robotter konkurrerer med hinanden
Ifølge Søren Peter Johansen foregår der lige nu udvikling i et rasende tempo, hvor robotterne hurtigt bliver bedre.
- En måde, som kineserne får dem udbredt og gjort populære, er ved, at de laver halvmarathonløb med humanoide robotter. Og de har lige afholdt World Humanoid Robot Games, hvor der var flere forskellige discipliner, de skulle konkurrere i, siger han.
Netop den slags konkurrencer viser noget om, hvor langt teknologien er nået, for her får udviklerne lov at presse robotterne.
- Det er jo ikke alle, der klarer sig lige godt, men der er faktisk nogen, der klarer sig okay. Det er sådan en slags udskillelsesløb, de laver for robotterne. Så er det også for at forberede den kinesiske befolkning på, at lige om lidt bliver de passet af humanoide robotter, og humanoide robotter bliver deres kollegaer ude på produktionsgulvet, lyder det fra Søren Peter Johansen.
Sikkerhed er højt på agendaen
Der er selvfølgelig stadig et stykke vej, før de menneskelignende robotter kommer til at stå og gå mellem os mennesker, og det skyldes, at det er en kompleks opgave at skabe teknologi med menneskelignende evner.
- Hvis du kigger på klip fra den netop afholdte humanoid-olympiade, så er der blandt andet et klip, hvor der er fem robotter, der falder over hinanden på en fodboldbane, og så triller bolden bare ud til højre, fordi der er ingen, der evner at gå efter bolden. Så de er ikke fantastisk gode til at holde balancen og navigere endnu. Generelt, så er de langsomme, og de er ikke særlig præcise, forklarer Søren Peter Johansen.
Han peger også på en anden stor hurdle i udviklingsarbejdet, og det er sikkerheden.
- Når du trækker strømmen på en stationær robot, så trækker den bare i bremsen, og så bliver den hængende, hvor den er. Men hvis en robot står på to ben, og den er ved at tage et skridt, og strømmen går, så vælter den. Og hvad vælter den så ned over? Vælter den ned over et menneske, så kan man jo komme ret meget til skade. Så det, der bliver forsket rigtig meget i, det er sikkerheden på de robotter, siger Søren Peter Johansen.
Et andet aspekt er balanceevnen, når robotten skal simulere menneskelige bevægelser. Her er man noget tættere på at være i mål.
- Der er masser af teknologier, der rent faktisk kan bevæge sig fornuftigt. Jeg har jo sådan en firbenet robothund, der render rundt her på Teknologisk Institut. Det hjælper selvfølgelig lidt på det, at den har fire ben, men den er super god til at holde balancen, også selvom man skubber til den. Og den kan også gå på trapper og over forhindringer. Det begynder de humanoide robotter også at kunne gøre, fortæller Søren Peter Johansen.
Trænes med kunstig intelligens
Det er ikke bare udviklingen af hardware, der er midt i et kvantespring. Et andet aspekt, der gør, at der er kommet fart på udviklingen af humanoide robotter, er udviklingen inden for kunstig intelligens; den slags, der kan mere end sprogmodeller som for eksempel ChatGPT.
- Det vigtigste er, at man bruger kunstig intelligens til at træne robotterne. Forestil dig, at vi har virtual reality-briller på, og så er vi et andet sted, og kan træne i at lave ting et andet sted. Det samme kan man gøre med robotter. Så i stedet for, at det er deres vision-system og deres kamera, der ser noget, så kan man give dem kunstigt input. Det kan man også gøre i forhold til for eksempel deres ben, altså svarende til, at vi har feedback i vores muskler og følesanser, når vi går og mærker ting, udtaler Søren Peter Johansen.
- Det svarer lidt til, hvis vi skal teste en bil til at køre i sne og sand. Det tager lang tid at få en bil op til Nordkap og så ned til Sahara og få det testet. Nu kan man give kunstigt input svarende til, at du nu befinder dig i en snestorm oppe på Nordkap, og nu befinder du dig nede i en ørken. Så der kan man se, hvordan opfører den sig, når motorerne kan mærke, at hjulene – eller benene - glider i sne og så videre. Så det giver nogle kæmpe fordele, uddyber han.
Starter med simple opgaver
Men hvor lang tid går der så, før vi kommer til at se de første menneskelignende robotter på for eksempel en fabrik i Danmark? Ikke specielt længe, hvis vi skal tro Søren Peter Johansen.
- De er så småt begyndt at komme til Europa, men det er stadigvæk til testprojekter. Jeg har kørt et par workshops med danske virksomheder, og læringen fra dem er, at sikkerhed er vigtigt. Når den er på plads, hvad kan de så bruge den til? Virksomhederne ved jo godt, at robotterne ikke er hurtige og præcise, og det gør dem meget realistiske i den type opgaver, de skal løse, forklarer Søren Peter Johansen.
Han forventer derfor, at de første opgaver, robotterne bliver sat til, er inspektionsopgaver. Det kan være temperaturtjek eller en lageroptælling. Men de vil hurtigt blive mere avancerede.
- Nummer to proces bliver at flytte ting eller samle skidt op fra gulvet og sådan nogle opgaver. Det skal bare foregå i et miljø, hvor der ikke er andre mennesker, end dem der er uddannet. Det kan foregå om natten, det kan foregå i lukkede parker, men primært indendørs i første omgang, fordi så er det ligegyldigt, om det blæser, regner eller sner, lyder det fra Søren Peter Johansen.
Han er overbevist om, at vi inden for et års tid vil se de første test med humanoide robotter, der løser konkrete opgaver i Danmark, og inden for fem år vil de kunne løse opgaver, der giver værdi for virksomhederne.
- Altså hvis det lykkes - og det vil jeg tro, det gør på sigt - at udvikle de her robotter, så er de så generelle, at man kan sætte dem til forskellige opgaver. Så kan de masseproduceres, fordi de kan bruges til rigtig mange ting. Og lige så snart noget bliver masseproduceret, så bliver det billigt. Og når det er billigt, så bliver der solgt mange af dem. Jeg tror derfor, at de kommer ind i stort tal rundt omkring, slutter han.
Du kan høre Søren Peter Johansen fortælle mere om humanoide robotter på årets HI-messe onsdag den 1. oktober klokken 11.40 på messens Technomania Main Stage.