23948sdkhjf

Industrien sælger flere maskiner

Salget af maskiner og transportmidler steg med 6,9 procent fra andet til tredje kvartal i 2013, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
I tredje kvartal af 2013 solgte industrien maskiner og transportmidler for 36 mia. kr. mod 33,7 mia. kr. i andet kvartal. Dermed er maskiner og transportmidler den varegruppe med størst fremgang i opgørelsen over industriens salg af varer foretaget af Danmarks Statistik.

Overordnet set steg industriens salg af egne varer med 1,2 procent i tredje kvartal, når man korrigerer for sæsonudsving. Udover stigningen hos maskiner og transportmidler bæres fremgangen af stigninger hos varegrupperne forarbejdede varer - heriblandt halvfabrikata og byggematerialer, medicin og kemiske produkter samt færdigvarer.

På den anden side faldt salget af føde- og drikkevarer med 0,6 procent og salget af olie, naturgas og andre råstoffer med 2,6 procent.

Også fremgang i den samlede omsætning
Den samlede omsætning for råstofudvinding og industri steg med 1,3 procent fra andet til tredje kvartal. Når omsætningen er højre end salget af egne varer, skyldes det, at omsætningen blandt andet også omfatter salg af handelsvarer, reparationsarbejde og andre serviceydelser.

Se også: Branchetal for metal- og maskinindustrien

Kigger man på omsætningsudviklingen inden for industriens branchegrupper steg omsætningen mest hos gruppen møbler og anden industri mv., som omsatte for 6,1 procent mere i tredje kvartal end i andet kvartal. Næststørste stigning findes hos metalindustrien og er på 3,9 procent, mens maskinindustriens omsætning steg med 3,3 procent.

Plast- glas- og betonindustrien øgede sin omsætning med 3,1 procent i tredje kvartal i forhold til andet, hvorimod transportmiddelindustrien stod for opgørelsens største omsætningsfald på 7,5 procent.



Danmarks Statistik skriver om udviklingen:

" Industriens salg af maskiner steg
Industriens salg af maskiner og transportmidler steg 6,9 procent fra andet til tredje kvartal 2013. Det var dermed den varegruppe, der havde den største fremgang i salget. Varegrupperne forarbejdede varer, medicin og kemiske produkter samt færdigvarer havde også stigende salg. Salget af olie, naturgas og andre råstoffer faldt 2,6 procent, mens føde- og drikkevarer faldt 0,6 procent. Samlet steg industriens salg af egne varer 1,2 procent i tredje kvartal. Tallene er inklusive råstofindvinding.

Stigning i den samlede omsætning
Den samlede omsætning for råstofindvinding og industri steg 1,3 procent fra andet til tredje kvartal. For industrien alene var stigningen 1,8 procent procent. Den samlede omsætning er større end salget af egne varer, da den også omfatter salg af handelsvarer, reparationsarbejde og andre serviceydelser og øvrige typer af omsætning.

Største omsætningsstigning i møbler og anden industri
Blandt industriens branchegrupper steg omsætningen i tredje kvartal mest i møbler og anden industri mv., nemlig 6,1 procent. Denne branche omfatter, udover møbler, blandt andet fremstilling af legetøj, smykker og medicinske instrumenter samt virksomheder beskæftiget med reparation og installation af maskiner. Den næststørste omsætningsstigning var i metalindustrien med 3,9 procent, fulgt af plast-, glas- og beton-industrien med 3,1 procent. Transportmiddelindustrien havde det største fald i omsætningen på 8,1 procent fulgt af råstofindvinding, hvor omsætningen faldt 7,5 procent.

Første gang sæsonkorrigerede tal for varegrupper offentliggøres
Med mindre andet er nævnt er tallene korrigeret for sæsonudsving i de varegrupper og branchegrupper, hvor der er et klart mønster i sæsonudsvingene. Denne udgivelse er den første med sæsonkorrigerede tal for salget fordelt på varegrupper.

Årsstigning i samlet omsætning og salg af egne varer
I faktiske tal, det vil sige uden sæsonkorrektion, var den samlede omsætning i råstofindvinding og industri 174,4 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er 1,4 procent højere end i samme kvartal sidste år. Det samlede salg af egne varer var 152,3 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er 0,6 procent mere end i samme kvartal sidste år."

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095