23948sdkhjf

Topsoe sparker milliardfabrik til hjørne

Usikkerhed om efterspørgsel og støtteordninger får Topsoe til at udskyde byggeriet af amerikansk 

Den danske industrikoncern Topsoe udskyder sin planlagte investering i en ny elektrolysefabrik i USA. Beslutningen skyldes et globalt tilbageslag i efterspørgslen på grøn teknologi og en fortsat usikkerhed om politiske rammevilkår i det amerikanske marked. Det skriver Børsen.

Topsoe havde oprindeligt planlagt at træffe den endelige investeringsbeslutning i år, efter selskabet i 2024 sikrede sig 950 mio. kr. i amerikansk støtte gennem Joe Biden-administrationens Inflation Reduction Act. Den plan er nu sat på pause, da svækkede vækstudsigter og et mere forsigtigt investeringsklima har gjort selskabet afventende.

– Vi er nok en del af gruppen af virksomheder, der oplever den store usikkerhed og foretrækker at forsinke beslutninger. Så vi er påvirket på samme måde, og derfor har vi udskudt beslutningen, udtaler kommerciel direktør Elena Scaltritti til Børsen.

Den udskudte beslutning vedrører et anlæg til cirka 3 mia. kr., som skulle producere elektrolyseanlæg til grøn brint. Fabrikken i Virginia skal være i drift senest i 2028 for at opnå støtten, men Topsoe vurderer, at efterspørgslen lige nu ikke kan bære investeringen.

Selv om planerne om en amerikansk fabrik er sat på pause, har Topsoe, som Metal Supplys søstermedie Energy Supply for nyligt skrev om, fastholdt en offensiv strategi på hjemmefronten. I Herning står selskabet bag sin største investering nogensinde: En 23.000 kvadratmeter stor fabrik, der skal producere elektrolyseanlæg baseret på SOEC-teknologi. Fabrikken, som ventes klar til kommerciel drift i løbet af 2025, er opført uden en eneste bindende ordre. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078