23948sdkhjf

Små industrivirksomheder sakker bagud på automatisering

Ny analyse fra Dansk Metal viser, at kun hver fjerde af de mindre industrivirksomheder har robotter – det kan true både konkurrenceevne og arbejdspladser

Kun hver fjerde af landets små industrivirksomheder har taget robotteknologi i brug.

En ny analyse fra Dansk Metal peger på store forskelle i automatisering blandt danske industrivirksomheder. Mens 90 procent af de største virksomheder har robotter installeret, gælder det kun for en fjerdedel af de små.

I fødevareindustrien er hele 97 procent med, mens brancher som møbelindustrien samt handel og transport ligger markant lavere. Det oplyser Dansk Metal i en pressemeddelelse.

- Hvis de små virksomheder ikke kommer med på automatiseringsbølgen, risikerer vi at tabe både konkurrenceevne og arbejdspladser. Vi kan ikke have et Danmark, hvor teknologien er for de få, store – det skal være hele Produktionsdanmark, der rykker frem, udtaler Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.

Virksomhedernes lyst til at investere i robotteknologi er samtidig faldende. Kun 23 procent forventer at købe robotter det kommende år, hvilket er et markant fald fra 34 procent i 2019.

Det kræver politisk mod at sikre, at små virksomheder kan investere i den teknologi, der gør dem mere effektive. Det handler om bedre adgang til investeringsstøtte, rådgivning og opkvalificering af medarbejdere. For hver gang en robot rulles ind, skal der også rulles et kursus ud, udtaler Emil Drevsfeldt Nielsen.

Analysen, der bygger på svar fra 470 tillidsrepræsentanter i industrien, konkluderer, at ny teknologi og robotter i høj grad vurderes som en gevinst for virksomhederne. Alligevel oplever mange SMV’er, at de nuværende teknologiske løsninger ikke matcher deres behov.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078