23948sdkhjf

Rias halter efter budgettet

Afventende marked og lavt forårssalg påvirker årets resultat hos plastkoncernen

RIAS oplever lavere omsætning end forventet i de første ni måneder af 2024/2025.

Selskabet har netop offentliggjort deres periodemeddelelse for tredje kvartal 2025, hvor det fremgår, at omsætningen ligger under både sidste år og budget. Årsagen er blandt andet lavere salg omkring forårets helligdage og en generelt mere tøvende markedsadfærd. 

– Markedets usikkerhed gør kunderne mere selektive og prisfokuserede, hvilket har bidraget til det lavere aktivitetsniveau end forudsat, skriver Rias.

Rias rapporterer, at efterspørgslen overordnet har været stabil, men præget af udsving. Kunderne udviser stor forsigtighed, beslutningsprocesser tager længere tid, og ordrer placeres typisk med fokus på kortsigtet forbrug frem for lageropbygning.

– Prisniveauerne har over perioden været mere stabile end sidste år, og vi har arbejdet med disciplineret prisafstemning med både leverandører og kunder for at understøtte forudsigelighed og marginer, skriver Rias.

Virksomheden har samtidig skærpet sit fokus på omkostningsstyring og effektiviseringer. Kommercielle initiativer prioriteres ud fra værdibidrag, og der arbejdes målrettet med lager- og arbejdskapitalstyring for at bevare robustheden. 

Som følge heraf fastholdes en tidligere nedjusteret forventning til årets justerede ebit på 13-16 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.043