Prisvinder gør vindmøllevinger stærkere – længe før de bliver lavet
Af Henrik Eilers
Plastindustrien har fundet vinderen af Danish Composite Award 2025. Det oplyser brancheforeningen i en pressemeddelelse.
Det blev Sebastian Malte Hermansen fra Aalborg Universitet for hans ph.d.-projekt om strukturel optimering af kompositmaterialer i offshore-vindmøllevinger.
Tidlig styrketest af vingerne
I sin ph.d. har Sebastian Hermansen udviklet et avanceret designværktøj, der allerede tidligt i designfasen af en vindmøllevinge kan hjælpe med at vurdere, hvordan vingen klarer forskellige belastninger.
Når ingeniører i dag udvikler nye vindmøllevinger, bliver styrke og holdbarhed ofte først testet til sidst i processen. Men med Sebastian Hermansens metode kan man langt tidligere i designfasen vurdere, om vingen kan holde til de mange millioner svingninger og belastninger, den udsættes for i drift.
På den måde kan svage punkter opdages og rettes med det samme, så man undgår at skulle ændre hele konstruktionen senere i forløbet.
Resultatet er både stærkere og lettere vinger samt et mere effektivt designarbejde.
Optimering som drivkraft
Sebastian Hermansen fortæller, at han har været fascineret af konceptet om optimering, siden han blev bekendt med det under sit første år på universitetet – og det har været en rød tråd gennem hele hans studietid.
– At modtage Danish Composite Award 2025 betyder utroligt meget for mig. Bagved afhandlingen ligger mange tidlige morgener, lange dage og bump på vejen. Prisen ser jeg som en anerkendelse af dette hårde arbejde og endnu en bekræftelse på, at det har været det værd at yde 110 procent for at komme i mål, siger han.
Første gang metoden bruges på kompositter
Det er første gang, at denne type avanceret optimering – som tidligere kun har været anvendt til metaller – er blevet tilpasset kompositmaterialer som for eksempel glasfiber, der bruges i moderne vindmøllevinger.
Det gør projektet banebrydende både forskningsmæssigt og industrielt.
Værktøjet kan automatisk foreslå, hvor tykke lagene af de forskellige kompositmaterialer skal være, og hvilke materialer der egner sig bedst til de forskellige områder af vingen.
Krævende metode
Sebastian Hermansen forklarer, at det er særligt udfordrende at designe udmattelsesrobuste konstruktioner, da forståelsen af den bagvedliggende fysik stadig er umoden.
– Det betyder, at man er afhængig af mange fysiske eksperimenter for overhovedet at kunne lave beregninger på udmattelsessvigt. Optimalitet refererer til et kvantificerbart bedst muligt resultat af en given model – og anvendelsen i strukturelt design er særligt udfordrende, fordi moderne produkter som vindmøllevinger er ekstremt komplekse og vægtkritiske, siger han.
Metoden er allerede blevet testet på en mere end 100 meter lang kommerciel vindmøllevinge. Projektet er en del af forskningssamarbejdet Madeblades mellem Aalborg Universitet, LM Wind Power, AB Inventech og DTU Vindenergi.
Sebastian Hermansen arbejder i dag videre med metoden som industriel postdoc hos Gurit Wind Systems.
Plastindustriens kompositsektion uddeler hvert år Danish Composite Award til et ph.d.- eller specialeprojekt, der bidrager til udviklingen og anvendelsen af kompositmaterialer.
