Den samlede kontrakt er på 64 mio. kr. og er afgivet af verdens største fosfatproducent Office Chérifien des Phosphates i Marokko.
Anlægget skal leveres i perioden ultimo 2014 til primo 2016 og vil bidrage positivt til Skakos indtjening i 2014, 2015 og 2016.
- Vi har i mere end 15 år løbende leveret udstyr til OCP’s produktionsanlæg i Nordafrika, udtaler Skako Vibrations administrerende direktør Carl C. Graversen, og fortsætter:
- Men det er et gennembrud, at vi for første gang er betroet opførelsen af et så stort komplet produktionsanlæg, hvilket giver Skako Vibration et forstærket udgangspunkt i Marokko og de omliggende lande, hvor vi traditionelt har en god kundebase.