23948sdkhjf

DanVals udvider

Den sønderjyske underleverandør har sikret sig ekstra lagerplads og er klar med yderligere udvidelsesplaner, hvis det bliver nødvendigt.
DanVals råder i dag over 4.000 kvadratmeter produktion og lager, og det tal er nu blevet øget med yderligere 3.000 kvadratmeter.

Virksomheden har sikret sig et jordstykke på syv hektar i tilknytning til den eksisterende fabrik, og på det ligger et 3.000 kvadratmeter stort, nedlagt militærdepot, som nu er taget i brug.

- Vi har brug for ekstra lagerplads til vores kunder. Vi har en del udenlandske kunder, der sender materialer op, som vi skal lagerføre, og derfor var det begyndt at knibe med pladsen, siger direktør hos DanVals, Hans Messer til Metal Supply.

Tilladelse på forhånd
Oprindeligt var det planen, at virksomheden ville udvide med tre bygninger på i alt 3.800 kvadratmeter, hvilket dog ville kræve en ændring af lokalplanen for området. Den ændring ser ud til at gå igennem uden problemer, idet den netop er blevet godkendt af byrådet i Haderslev Kommune og efterfølgende sendt i høring.

Når DanVals får den endeligt godkendelse, står Hans Messer dog ikke klar med spade og murerske. Det nedlagte militærdepot har nemlig løst pladsproblemerne i første omgang, men på sigt kan der sagtens blive brug for et nybyggeri.

- Det kommer helt an på, hvad kunderne vil – hvis vi får flere bearbejdningsopgaver, så vil vi gerne have det tæt på den nuværende produktion, og så bygger vi. Men sker det, har vi jo ikke tid til at vente flere år på den offentlige sagsbehandling – så er det godt at have fået tilladelsen på forhånd, slutter Hans Messer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078