23948sdkhjf

Kurator for konkursramt pakkevirksomhed indleder voldgiftssag mod forsikringsselskab

Kurator mener, at vigtige tal i regnskabet var forkerte – forsikringsselskab nægter at dække

Mikkel Winther Løgsted, kurator for boet i det konkursramte Sealing Systems, har indledt en voldgiftssag mod forsikringsselskabet Acquinex, som har afvist et forsikringskrav på 70 mio. kr.

Det skriver JydskeVestkysten.

Kravet knytter sig til en forsikring, som kapitalfonden Polaris tegnede i forbindelse med opkøbet af Sealing Systems i 2023.

Sealing Systems laver automatiseringslinjer til pakning af produkter. Virksomheden gik konkurs godt et år efter at være blevet opkøbt af Polaris.

Mikkel Winther Løgsted mener, at Polaris betalte overpris for Sealing Systems, fordi værdien af virksomhedens aktiver og omfanget af dens projekter var overdrevet i dens regnskab.

- Der var flere fejl i tallene, blandt andet var virksomhedens varer overvurderet, og udgifter til kunde- og udviklingsprojekter ikke korrekte, udtaler kurator Mikkel Winther Løgsted til JydskeVestkysten.

Acquinex har afvist kravet og mener ikke, at der er sket brud på garantierne i forbindelse med salget.

Uenigheden skal nu afgøres ved voldgift, som ventes at foregå bag lukkede døre. Ifølge retsdokumenterne undersøger kurator desuden, om der er grundlag for ledelses- eller erstatningsansvar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062