23948sdkhjf

Fra garagesalg til verdensleder

Den nordjyske producent af pillefyr, Nordjysk Bioenergi, sidder i dag på 10 procent af det globale marked for pillefyr. Succesen begyndte i en garage i Østervrå for 15 år siden.
Det skriver Børsen.

En fælles passion for amerikanerbiler førte i 1997 Jannich Hansen og Kim Gregersen sammen, og siden er det gået stærk for de to nordjyder, der har en baggrund som henholdsvis landmand og smed.

I dag kan de to stiftere af Nordjysk Bioenergi bryste sig af at sidde på 10 procent af verdensmarkedet for mindre pillefyringsanlæg, hvilket ifølge virksomhedens egne beregninger gør dem til verdens største producent af anlæg under 50 kW, skriver avisen.

Virksomheden, der for femten år siden startede som en kold garageaktivitet omsætter i dag for 95 mio. kroner årligt.

Udover salg i Danmark eksporterer virksomheden i dag hovedsageligt til Grækenland og Tyskland, men virksomheden er også på vej ind på det amerikanske marked. Og faktisk forventer stifterne ifølge Børsen, at det amerikanske marked vil blive et større marked for virksomheden end det europæiske.

I løbet af de seneste fire år har Nordjysk Bioenergi godt og vel firedoblet sin omsætning, og lokalerne i Østervrå er ved at blive lidt trange. Derfor flytter virksomheden inden længe til nye lokaler i Sæby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062