23948sdkhjf

Danske RG Rom Gummi skiller sig ud: Kan noget de færreste gummiproducenter kan matche

RG Rom Gummi, der producerer løsninger inden for teknisk gummi, plast og skum, hjælper en lang række brancher med at gøre løsningerne endnu mere fleksible og slidstærke. Eksperterne i gummi, der har in-house-produktion i Lemvig, har siden 1983 leveret løsninger til fødevareindustrien, maskinindustrien, offshore og vind, energi, byggeri og fiskeri.

Når gummi varmvulkaniseres på enten aluminium, metal eller stål, opnår det ikke blot en uovertruffen binding, men vedhæftningen er så kraftig, at den er stærkere end selve materialet og opnår en slidstyrke og holdbarhed, som er langt bedre end, hvis gummiet var påført med lim.

Teknisk viden og alsidighed

Hos RG Rom Gummi har de specialiseret sig i varmvulkanisering og støbning af gummi til blandt andet vakuum- og tætningsløsninger, gummivalser og tromler, maskindele og beskyttelse af sliddele.

”I 1983 blev virksomheden etableret, fordi der manglede en gummikvalitet på markedet til fiskerbådene i Lemvig. RG Rom Gummi udviklede en gummicompound, som forstærkede fiskekutternes levetid i det barske miljø på havet. I dag bruges løsningerne af et væld af brancher - både i Danmark og i udlandet,” fortæller Jesper Berg Kristensen, der er direktør hos RG Rom Gummi, og han uddyber:

”Lige siden begyndelsen har vi haft stort fokus på høj teknisk viden, og vi tilbyder tre forskellige metoder til gummistøbning. Det giver stor alsidighed og sikrer, at vi også kan håndtere krævende og ekstraordinært store støbte emner.”

RG Rom Gummi råder også over ekstraordinære store varmvulkaniseringsovne, hvilket gør virksomheden til en af de eneste producenter i Europa, som kan levere varmvulkaniseret gummiløsninger op til 10 meter i længden og Ø2,8m.

Lige siden begyndelsen har vi haft stort fokus på høj teknisk viden, og vi tilbyder tre forskellige metoder til gummistøbning. Det giver stor alsidighed og sikrer, at vi også kan håndtere krævende og ekstraordinært store støbte emner. Jesper Berg Kristensen, direktør hos RG Rom Gummi

In-house-produktion sikrer hurtig levering

I Lemvig har RG Rom Gummi 18.000 m² in-house-produktion, hvor de stærke løsninger fremstilles. Her produceres kundetilpassede løsninger, samtidig med der lagerføres et udvalg af halvfabrikata som gummiruller og gummiplader.

Virksomheden har investeret i et CNC-maskinværksted, der kan efterbearbejde de gummibelagte stål- og metalemner samt dreje tromler og gummivalser.

”På værkstedet kan vi også selv fremstille støbeforme og værktøjer til gummistøbning, hvilket sikrer høj kvalitet og kort leveringstid,” fortæller Jesper Berg Kristensen.

Læs mere på www.romgummi.dk

OM:

RG Rom Gummi producerer kundespecifikke løsninger inden for teknisk gummi, plast og skum. Virksomheden, der beskæftiger omkring 70 medarbejdere, leverer løsninger til Danmark og resten af verden. For at styrke positionen på det skandinaviske marked opkøbte RG Rom Gummi i 2024 de to norske gummiproducenter Rubberstyle AS og Rub-Tech.

Artiklen er en del af temaet Gummi / Industrikomponenter.

RG ROM GUMMI
Jupitervej 26-30
7620 Lemvig
Danmark
CVR nummer: DK76653313
P nummer: 1002497979
50-60
Find os på

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.961