23948sdkhjf

Amerikansk dommer tillader søgsmål mod Trump-administrationen om stop for havvindprojekter

En føderal dommer har givet grønt lys til, at et søgsmål anlagt af en koalition af 17 delstater, ledet af New York og Massachusetts, mod præsident Donald Trumps administration kan fortsætte.

Det skriver Recharge News.

Sagen drejer sig om administrationens modstand mod havvindmølleprojekter. Justitsministeriet havde forsøgt at få sagen afvist, men dommeren, William Young fra Massachusetts, tillod sagen at fortsætte mod indenrigsminister Doug Burgum.

Sagen mod Trump og andre ministre blev dog afvist. Det amerikanske indenrigsministerium fører tilsyn med Bureau of Ocean Energy Management, som er den primære føderale myndighed for udvikling af havvindenergi.

Søgsmålet er rettet mod Trumps ordre om at fastfryse vindtilladelser og -leasing på føderale landområder og farvande og samtidig sætte eksisterende anlæg under øget kontrol med det formål at "afslutte eller ændre" dem.

Mens ordren kun har haft begrænset indvirkning på landvind, hvor udbygningen primært foregår på privat ejendom, har den haft en nærmest ødelæggende effekt på markedet for havvind.

.\\˙ Marketwire

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063