23948sdkhjf

Industrigigant i Kolding sætter nye rekord

2024 blev et rekordgodt år for Alfa Laval Kolding med det bedste resultat i virksomhedens historie.

Med en nettoomsætning på 2,49 mia. kr. – en stigning på knap 10 procent – og et årsresultat efter skat på 370 mio. kr., viser Alfa Laval Kolding styrken i sin forretningsmodel og organisation. Investeringer i ny teknologi og kapacitet skal desuden sikre væksten fremadrettet. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse

– Bag tallene står en stærk kollektiv indsats. 2024 har været præget af både højt ordreindtag og en lang række forandringer i vores organisation og produktion. At vi samtidig formår at effektivisere og forbedre vores bundlinje, er først og fremmest et resultat af vores medarbejderes evne til at løfte i flok og holde retning midt i forandringer. Det vidner om en stærk kultur, som vi bygger videre på, udtaler Bjarne Søndergaard Nielsen, managing director hos Alfa Laval Kolding.

Virksomheden har i årets løb investeret i et nyt produktionsstyringssystem samt opkøbt naboejendommen Albuen 29. Disse tiltag skal styrke Alfa Lavals kapacitet og skalérbarhed i en tid, hvor kundernes behov bliver stadig mere komplekse.

– Vores fokus har været på at fremtidssikre vores forretningsplatform og gøre os endnu bedre rustet til vækst og håndtering af øget kompleksitet, udtaler Bjarne Søndergaard Nielsen

Alfa Laval Kolding er globalt center for hygiejnisk væskehåndtering og leverer løsninger til fødevare-, drikkevare-, medicinal- og kosmetikindustrien. Med cirka 800 ansatte er virksomheden en af de største arbejdspladser i Kolding.

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078